Er crowdfunding det nye sort?

Er crowdfunding det nye sort?

Crowdfunding er et nyligt opstået fænomen, der skal hjælpe nyopstartede foretagender økonomisk.
En ny undersøgelse viser dog, at crowdfunding stadig befinder sig på et umodent stadie og at der vil gå mange år, før finansielle sektor vil tage notits.

Hypen omkring crowdfunding er stærkt overdrevet. Fascinationen er opstået via medierne og fordi det ikke er nået ud til hverken forbrugerne eller forretningsverdenen endnu. Sådan lyder konklusionen fra Anthony J. Bradley, vice president i den amerikanske konsulentvirksomhed Gartner Network, der blandt andet specialiserer sig i fundraising.

Han har undersøgt de 50 førende crowdfunding sites i verden, og mener at interessen for crowdfunding primært er baseret på en forestilling om fænomenets evne til at forandre de nuværende modeller til at rejse penge, da der ofte loves en helt ny tankegang med helt nye finansieringsmuligheder.

Stadig på et umodent stadie på markedet
C
rowdfunding er stadig er på et tidligt og umodent stadie, på trods af, at der findes flere tusinde crowdfundingsites i USA og flere hundrede i Europa og Asien. Det skyldes, at der på de fleste af disse sites kun hersker meget lidt aktivitet og at det ser ud til, at hver site har sin egen finansierings- og forretningsmodeller. Det vil sige at markedet stadig leder efter - og har behov for - en generel model, der fungerer og definerer crowdfunding.

På trods af at crowdfunding indtil videre har rejst ca. 100 mia. USD, er det ikke meget sammenlignet med de størrelser, der opereres med på de etablerede kapitalmarkeder. Derfor vurderer Bradley, at fænomenet kræver mange år, mange opstarter, mange fiaskoer og genopstarter før crowdfunding vil påvirke den finansielle sektor mærkbart.

Reward-based crowdfunding er længst fremme
Da crowdfunding er så bredt, skelnes der mellem to former: Return-based crowdfunding (fx Lending Club, Prosper, EquityNet og Fundable) og Reward-based crowdfunding (fx Kickstarter, Razoo, RocketHub og Indiegogo).

Afkastbaseret crowdfunding, hvor afkastet kommer fra rentebetaling, aktier, overskudsdeling osv., vokser meget langsomt, da der findes love og regler, der hæmmer folks vilje og evne til at investere.

Ved belønningsbaseret crowdfunding er gevinsten ikke penge, men derimod varer eller tjenesteydelser og i nogle tilfælde bare følelsen af, at være med i noget spændende. Denne form for crowdfunding er mere udviklet og moden, da det vokser støt både i antallet af sites og i beløb. Det kan skyldes, at der ikke findes et udviklet lovsæt, der skal følges. Det eneste, der skal tages højde for, er den afgift, der opkræves fra crowdfundingsplatformen, hvilken typisk ligger på mellem 6 og 12%.

Kulturens Kontanter har du mulighed for at søge i vores fondsdatabase hvor du kan finde fonde, der alle ønsker at støtte forskellige nystartede projekter. Der er fonde, der støtter alt lige fra kunst- og kulturrelaterede projekter til sport og socialrelaterede projekter.